Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde med og for anbragte børn og unge. Medarbejderne kan eksempelvis være omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere og familieplejere, der arbejder i det specialiserede socialområde, døgntilbud, beskæftigelsestilbud, fritidsklub, hjemmet, eller på dagtilbuds- og skoleområdet.
Kognitive indsatser i anbringelsen
Fakta
- Navn:
- Kognitive indsatser i anbringelsen
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Varigheden er 3 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2877
- Fagkode:
- 22045-
-
Mål
Efter uddannelsen har deltageren forståelse for, hvordan kognitive indsatser kan anvendes i samarbejdet med barnet/den unge i anbringelsen for at fremme barnet/den unges trivsel i hverdagen.På baggrund af forståelse for centrale principper og begreber fra kognitionsteorier, kan deltageren støtte og vejlede barnet/den unge i udviklende processer, ud fra en helhedsforståelse af barnets/den unges situation.Deltageren har kendskab til kognitive metoder, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger, i forhold til anbragte børn og unge. Derudover har deltageren en forståelse for, hvordan simple kognitive metoder kan anvendes på et ressourcefokuseret grundlag i samværet med barnet/den unge.Deltageren vil efter uddannelsen have en forståelse for egen rolle i kognitive indsatser, samt kunne indgå i et tværfagligt samarbejde, med fokus på at støtte barnet/den unge i en udviklingsproces.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.