Modulet klæder dig på til at vurdere og anvende metoder og teknologier, som passer til den enkelte patients situation.
Du får viden om sygdomme og symptomer, så du kan hjælpe borgere, der fx har flere lidelser (fysiske og psykiske) og måske misbrugsproblemer.
Du lærer bl.a. at:
- vurdere og håndtere komplekse problemstillinger i den præhospitale praksis
- samarbejde med patienten, pårørende og samarbejdspartnere på tværs af fag
- evaluere egen indsats
- formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til patient, pårørende og samarbejdspartnere
- anvende teori om sygdomme og symptomer til at forstå patientens tilstand og situation
Modulet henvender sig til ambulancebehandlere, der vil videreuddanne sig til paramedicinere. Du skal have mindst tre års erhvervserfaring.
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Erhvervsakademi Kolding (iba.dk)
- Erhvervsakademi MidtVest (eamv.dk)
- Københavns Professionshøjskole (kp.dk)
- Professionshøjskolen Absalon (phabsalon.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- UCN (ucn.dk)
- UC Syd (ucsyd.dk)
- VIA University College (via.dk)
- Zealand - Sjællands Erhvervsakademi (zealand.dk)
Værd at vide
Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser.
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.