Foto af studerende
Kursus

AC- og DC-mikrogrids

Du lærer at modellere, simulere og kontrollere de elsystemer, der bl.a. bruges i ø-drift og til militære formål i krigszoner eller rumfart.

Fakta

Navn:
AC- og DC-mikrogrids
Andre betegnelser:
AC and DC Microgrids
Type:
Særskilt modul
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Modulet introducerer dig til mikrogrids, som er elsystemer, der ikke er koblet op på det almindelige elnet. Systemerne bruges i forbindelse med vedvarende energisystemer, fx i solcelle- og vindmølleparker.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Du får kompetencer til at opbygge og designe avancerede mikrogrids. Desuden beskæftiger du dig med, hvordan elementerne i elnetværk er forbundet (grid-topologier), og du lærer at stabilisere mikrogrids med udgangspunkt i frekvens- og spændingsfaldsstyring.

Du får bl.a. viden om:

  • De forskellige grid-topologier for selvstændigt opkoblede AC- og DC-mikrogrids
  • Effektelektroniske komponenter, der kobler energiproducerende enheder, netværk og energilagre
  • Frekvens-, spændingsfald og virtuel impedans, der bruges til at forbedre et systems stabilitet og effektivitet
  • Hierarkisk styring af mikrogrids ved brug af Internet of Things (IoT)

Målgruppe

Modulet henvender sig til fagfolk inden for det elektriske område fra fx energimyndigheder og producenter af energiforsyningssystemer.

Det kan være ingeniører og medarbejdere fra vindmølleindustrien, solcelleindustrien, skibsindustrien, energiforsyning eller andre relaterede brancher.

Uddannelsessteder

Modulet udbydes i Aalborg af:

Værd at vide

Modulet kan tages som del af en fleksibel master i Power-to-X.

Se fleksibel master i Power-to-X (daces.dk)

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

For at blive optaget skal du som minimum have en relevant uddannelse på bachelorniveau.

Uddannelsesstedet kan vurdere, om du kan optages, hvis du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til optagelse og adgangskrav.

Erhvervserfaring

Du skal have 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Økonomi

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling.

Prisen kan variere og afhænger bl.a. af antal ECTS og undervisningsformen, fx om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

SVU

Du kan kun søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i særlige tilfælde.

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. 

Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)