Foto af studerende
Kursus

Gridtilpassede invertere – principper og praksis

Modulet introducerer til de grundlæggende aspekter og nyeste teknologier inden for gridtilpassede invertere.

Fakta

Navn:
Gridtilpassede invertere – principper og praksis
Andre betegnelser:
Grid Forming Inverters – Principles and Praxis
Type:
Særskilt modul
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Gridtilpassede invertere er omformere, der er forbundet via internettet. De omdanner én strømtype til en anden.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

 

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Inverterne bruges i forbindelse med energilagring og elproduktion fra vedvarende energikilder, fx solceller og vindmøller.

På modulet får du indblik i, hvordan fremtidens elektriske teknologier kan levere den stabilitet i elnettet, der i dag sikres af stationære generatorer på traditionelle kraftværker.

Herunder, hvordan regulering af invertere er med til at sikre stabilitet i spænding og frekvens.

Du lærer bl.a. at:

  • modellere og styre virtuelle synkronmaskiner
  • dæmpe effektoscillationer, som er svingning mellem to tilstande
  • minimere grid-fejl og sikre stabile elnet
  • simulere inerti med henblik på at opretholde balance og stabilitet i systemet

Målgruppe

Modulet henvender sig til fagfolk inden for det elektriske område, fx energimyndigheder og producenter af energiforsyningssystemer.

Det kan være ingeniører og andre, der arbejder med vedvarende energisystemer, forbedring af teknologierne i elnettet eller med større solcelle- og vindmølleparker.

Uddannelsessteder

Modulet udbydes i Aalborg af:

Værd at vide

Modulet kan tages som del af en fleksibel master i Power-to-X.

Se fleksibel master i Power-to-X (daces.dk)

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

For at blive optaget skal du som minimum have en relevant uddannelse på bachelorniveau.

Uddannelsesstedet kan vurdere, om du kan optages, hvis du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til optagelse og adgangskrav.

Erhvervserfaring

Du skal have 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Modulet kræver en forudgående viden og forståelse for synkronmaskiner, effektelektronik og feedbackregulering på niveau svarende til en ingeniørbachelor.

Læs om adgangskravene på Aalborg Universitets hjemmeside (aau.dk)

Økonomi

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling.

Prisen kan variere og afhænger bl.a. af antal ECTS og undervisningsformen, fx om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

SVU

Du kan kun søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i særlige tilfælde.

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. 

Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)