Hænder der bøjer en CO2-kurve
Kursus

ESG-rapportering (akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling)

På kurset lærer du at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift.

Fakta

Navn:
ESG-rapportering
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 mdr. på deltid
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får viden om ESG-faktorer (Environmental, Social og Governance), og hvordan du kan bruge ESG-rapportering til at redegøre for, hvordan din virksomhed arbejder med bæredygtig virksomhedsdrift.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På kurset lærer du at kortlægge, vurdere og fastlægge mål og handlinger inden for ESG og at gennemføre relevante analyser forud for ESG-rapporteringen. Du lærer også at formidle indholdet af ESG-rapporteringen til relevante interessenter og samarbejdspartnere.

Du arbejder med emner som:

  • Centrale principper, begreber og modeller i relation til ESG-rapportering
  • Lovgivning, krav og standarder for ESG-rapportering
  • Analyseværktøjer til beregning af virksomheders ESG

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

    Eksamen

    Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

    Uddannelsessteder

    Uddannelsen kan udbydes af:

    Værd at vide

    Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling, men kan evt. indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

    Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

    Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

    Varighed

    Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

    Læs mere om ECTS-pointsystemet

    Optagelse og adgang

    Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

    • En relevant erhvervsuddannelse
    • En gymnasial uddannelse
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

    Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

    Realkompetencevurdering

    Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

    Læs om realkompetencevurdering

    Økonomi

    Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

    Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

    Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

    Læs om dine muligheder i artiklen:

    Økonomi under akademiuddannelse