Unge i Danmark bliver bombarderet med nyheder om, hvor dårlige fremtidsudsigterne er for kloden og de kommende generationer, hvis menneskeheden ikke begynder at handle anderledes - hurtigt. Den ny virkelighed har betydning for de unges selvforståelse og er noget ”der i høj grad påvirker deres identitet, de fællesskaber de indgår i, og de værdier som de ligger til grund for deres valg i livet”.
Ifølge vejleder fra Ungecentret Aarhus, Natasja Krogh, er det vigtigt, at vi ikke kun kigger på begrebet bæredygtighed som markør i en global samfundsdiskussion. Vi skal også forstå, hvordan det påvirker de unges selvforståelse og har indflydelse på både de små hverdagsbeslutninger og store livsvalg, som de unge træffer.
Hvem er jeg, hvis jeg ikke køber den økologiske broccoli?
Natasja har i mange år været optaget af bæredygtig vejledning og dykkede i 2020 ned i temaet i sit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrievejledning. Hun er glædeligt overrasket over det store fokus, der er kommet på bæredygtighed i vejledningen de seneste år: ”Da jeg valgte dette emne for afgangsprojektet, så fandt flere det ret langhåret. Nu er det noget, vi alle taler om”.
Der opstår på én gang noget smukt og meningsgivende ved at deltage og bidrage til den bæredygtige udvikling; ved at fravælge de elementer i livet, der ikke bringer liv videre. Men på samme tid er vi også mennesker, som kan mærke presset i at ’’gøre det rigtige’’. Som kan føle os forkerte, hvis vi ikke vælger den økologiske broccoli, eller som kan tænke, om det nu også er klogt at køre to timer efter noget, som vi strengt taget godt kan undvære. Der opstår et forventningspres for hele tiden at være "rigtig" og "gøre det rette", set i lyset af bæredygtighed og hvad andre mener er rigtigt. Natasja peger på, at for nogle unge er engagement i bæredygtighed ikke noget, de mener kan vælges til eller fra. Det er en selvfølge i deres eget liv - og en klar forventning, de har til både ældre generationer og andre unge. Det pres mærker vi måske som voksne, men følge Natasaja er det vigtigt at være opmærksomme på, at det for mange unge kan føles mere voldsomt både at leve op til egne og andres forventninger - og at de skal have hjælp til at håndtere det.
Fokus på fællesskab
En af styrkerne ved bæredygtighedsbegrebet er, at vi flytter fokus væk fra det individuelle til det kollektive niveau - da det siger sig selv, at hvis vi skal gøre verden til et bedre sted, så skal vi gøre det sammen. Men ifølge Natasja, så kan bæredygtighedsbegrebet nemt blive indivudaliseret og blive den enkeltes ansvar. Og det er her, at de professionelle rundt om de unge, ikke mindst vejlederne, har et ansvar for at sikre, at bæredygtighedsbegrebet ikke bidrager til øget pres og forventning.
I en verden, hvor der er så meget fokus på den enkeltes individualitet, så er det vigtigt, at vi hjælper de unge med at forstå, hvilken ressource fællesskabet er: "Jo mere vi bidrager til fællesskabet, jo mere vil de unge opleve, at forventningspresset mindskes, og det vil blive nemmere at træffe meningsfulde valg i livet".
Nye spørgsmål i vejledningssamtalen
Men det betyder også helt konkret, at vi som vejledere skal stille nogle andre spørgsmål, end vi gjorde tidligere. Vi skal ikke kun spørge de unge, hvad de gerne vil og interesserer sig for. Vi skal løfte blikket og spørge: "Hvordan kan du bidrage til at gøre verden til et bedre sted?". Herved hjælpes de unge til at udforske, hvordan de gerne vil sameksistere med andre mennesker og hvilken verden, de ønsker at leve i.
Så når vi taler om bæredygtighed, er der en klar sammenhæng med karrierevejledning, hvorfor det også har potentiale til at omfatte de fem karrierelæringsområder og spørgsmål, som ifølge professor Tristram Hooley skal være indlejret i vejledningen:
- Hvem er jeg?
- Hvordan fungerer verden?
- Hvor passer jeg ind i verden?
- Hvordan kan jeg leve sammen med andre?
- Hvordan kan jeg forandre verden?
Særligt de to sidste spørgsmål er interessante, når vi kigger på vejledning i et bæredygtighedsperspektiv.
Hvis det skal lykkes, så er det ifølge Natasja vigtigt, at der skabes et rum for refleksion og fordybelse, da bæredygtig vejledning indbefatter den unges selvforståelse, handleevne og rådighed over egne livsbetingelser: ”Bæredygtighed handler ikke kun om klima og globale udfordringer, men hvordan vi som mennesker fungerer i verden med os selv og hinanden”. Natasja peger på, at filosofisk vejledning kan være en oplagt mulighed for at skabe et rum, hvor der er plads til at håndtere tvivl, angst og forestillingen om, hvordan er man er "rigtig". Samtidig siger hun: ”Det er vigtigt, at vi som vejledere tør være nysgerrige sammen med de unge, men også kritiske, når det er nødvendigt”.
Nu kommer karrierevejledning og bæredygtighed på dagsordenen
Da Nastaja skrev sit afgangsprojekt, fandtes der meget lidt litteratur og forskning om bæredygtig vejledning. Men sidste år kom der øget fokus på området blandt andet med udgivelsen af en antologi og oprettelsen af et valgmodul på DUEK. Det kan du læse mere om på Videnscenter for Vejlednings temaside om bæredygtig vejledning.