Beklædningshåndværker arbejder
Job

Beklædningshåndværker (job)

En beklædningshåndværker fremstiller tøj og tilbehør. Du kan også reparere og forandre tøj.

Fakta

Arbejdssteder:
Konfektions- og trikotagefabrikker,
Stillingsbetegnelser:
Beklædningshåndværker, Beklædningsassistent, Designassistent, Modelsyer, Modist, Buntmager

Du har viden om de arbejdsprocesser og maskiner, der anvendes til tøjproduktion i modeindustrien.

Du kender også det håndværk, der skal til for at fremstille mindre kollektioner og sy tøj for kunder hos en skrædder.

Beklædningshåndværkere er typisk ansat i tøjindustrien, men du kan også arbejde i skrædderier, systuer og mindre værksteder. Du kan også være selvstændig.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

– vis indhold

Som beklædningshåndværker går din dag med at tegne, måle, beregne og sy. Måden, du bruger dit håndværk på, afhænger af, hvor du er ansat, og hvad du specialiserer dig i.

De fleste beklædningshåndværkere er ansat i industrien, hvor de arbejder med tegneprogrammer og avancerede symaskiner.

Du kan også arbejde på syværksteder, der er specialiseret i bestemte produkter, teknikker og materialer. Fx upcycling, hvor du genbruger tekstiler og tøj til at fremstille modetøj og tilhør.

Tøj til et internationalt marked

I beklædningsindustrien arbejder du sammen med designere og konstruktører om at gøre skitser og ideer klar til produktion.

Du konstruerer mønstre og syr modeller op, som prøves, tilrettes og godkendes. Endelig er du med til at udarbejde det materiale, leverandører i Danmark eller udlandet producerer efter.

Pasform og finish

Som beklædningshåndværker kan du også sy for en skrædder, hvor fokus er på håndværket med at tage mål og tilpasse en kjole eller et sæt tøj til den enkelte kunde.

Egen systue

Som selvstændig har du ansvar for det hele – fra skitse til færdigt produkt. Du kan være leverandør til designere og tøjforretninger eller have private kunder.

Arbejdsopgaver

– vis indhold

Nogle af de typiske arbejdsopgaver for en beklædningshåndværker er at:

  • Tage mål, beregne og indkøbe materialer
  • Tegne mønstre i forskellige størrelser
  • Samarbejde med designere, teknikere og leverandører
  • Klippe, sy og tilrette modeller
  • Rådgive kunder

Karriereveje

– vis indhold

Som beklædningshåndværker kan du specialisere dig inden for:

  • Design: Du udarbejder tegninger og stylecards og er med til at bygge kollektioner op
  • Konstruktion: Du udarbejder mønstre og modeller
  • Produktion: Du syr i beklædningsindustrien
  • Skrædderarbejde: Du tager mål, syr og tilretter tøj til egne kunder eller skrædderforretninger
  • Modistarbejde: Du syr hatte og huer
  • Buntmagerarbejde: Du fremstiller og reparerer pelse

Modist og buntmager er meget små håndværksfag.

Arbejdssteder

– vis indhold

De typiske arbejdssteder for en beklædningshåndværker er:

  • Tøj- og tekstilvirksomheder
  • Mode- og handelshuse med produktion i udlandet
  • Skrædderier
  • Systuer og værksteder

Beklædningshåndværkere kan også arbejde selvstændigt i hjemmet, værkstedsbutikker eller -fællesskaber.

Indkomst

– vis indhold

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til løndata for beklædningshåndværker

Uddannelsesvej

– vis indhold

Uddannelsen til beklædningshåndværker er en erhvervsuddannelse, som tager op til 3 år og 10 måneder.

Læs om uddannelsen til beklædningshåndværker.

Mere uddannelse

– vis indhold

Som beklædningshåndværker har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Med  beklædningshåndværkeruddannelsen har du adgang til flere videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

AMU-kurser

Beklædningshåndværere kan tage AMU-kurser inden for deres område.

Se en oversigt over AMU-kurser inden for Industriens arbejdsmarkedsuddannelser.

Akademiuddannelse

Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du videreuddanne dig på deltid med en akademiuddannelse.

Se alle Akademiuddannelser.

Mulige uddannelser

Job der ligner

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent in­spira­tion i jo­bar­tik­ler­ne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at væl­ge job og se mu­li­ge ud­dan­nel­ses­ve­je.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vo­res eVej­le­de­re og få hjælp via te­le­fon, mail el­ler chat.