Marin ingeniørvidenskab
Kandidatuddannelse

Ocean Engineering

På uddannelsen lærer du, hvordan man implementerer bæredygtige ingeniørløsninger i havmiljøer.

Fakta

Navn:
Ocean Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i marin ingeniørvidenskab
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse
Økonomi:
SU

Havmiljøet byder på mange muligheder for udvikling – den såkaldte blå økonomi. På uddannelsen får du viden om, hvordan man udvikler den blå økonomi på en bæredygtig måde, og du får forståelse for havmiljøet og dets fysiske og levende komponenter.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du, alt efter specialisering, finde arbejde inden for fx forskning, udvikling af teknologier til overflade- og undervandsobservationer eller konstruktion af offshore-installationer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen giver dig de videnskabeligt baserede ingeniørmæssige færdigheder, der er nødvendige for at udvikle den blå økonomi på en bæredygtig måde.

Specialisering

Du har mulighed for at specialisere dig inden for et af følgende fokusområder:

  • Oceanografi: Fokus er på den integrerede forståelse af verdenshavenes fysik, kemi og biologi, deres rolle i det globale klima, og hvordan de påvirkes af udviklingen af den blå økonomi
  • Anvendt havteknologi: Fokus er på de teknologiske udfordringer, som udviklingen af den blå økonomi skaber, fx kystkonstruktion, observationsteknologi, og hvordan disse påvirker havmiljøet

Begge specialiseringer har et stort fokus på bæredygtighed.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Ocean Engineering.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelsestimer og projektorienteret arbejde i grupper.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Danmarks Tekniske Universitet (dtu.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i ocean engineering foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kan du, alt efter specialisering, forvente at finde arbejde inden for de maritime industrier, herunder havvind, skibsfart, fiskeri, havplanlægning og kystteknik.

Du kan arbejde med fx forskning, udvikling af teknologier til overflade- og undervandsobservationer eller konstruktion af offshore-installationer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information