Uddannelsen giver dig kvalifikationer til at arbejde med jagt, vildt og naturforvaltning på alle niveauer. Det kan være med direkte forvaltning af vildtet og vildtets levesteder eller med administration, som indirekte berører forvaltningen.
På uddannelsen lærer du bl.a. om:
- Lovgivning i forhold til jagt, skov og natur
- Grundlæggende vildtbiologi, vildtøkologi og artsbestemmelse
- Terrænanalyse, GIS/GPS og kortlære
- Forvaltning af hjortevildt, trækvildt og markvildt
- Naturpleje og vildtpleje og pleje af terræn
- Kommunikation og metode
- Jagt og skydning
- Ledelse og økonomi
Uddannelsessteder
Vildtforvalteruddannelsen udbydes af Københavns Universitet og foregår på Skovskolens afdeling i Auning på Djursland.