Kursus

Operatørarbejde på el-forsyningsanlæg

Du får grundlæggende viden om opbygningen af el-forsynings-netværket og 72.5-04 kV transformatorstationer samt drift af elektriske anlæg. Du lærer at foretage den fysiske opbygning, drifts- og vedligeholdelsesarbejde på elforsyningsanlæg i samarbejde med andre faggrupper inden for el-forsyningssektoren.

Fakta

Navn:
Operatørarbejde på el-forsyningsanlæg
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2875
Fagkode:
49864-

-

Målgruppe

Faglærte og ufaglærte personer har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod personer, som arbejder som montører i virksomheder, hvor der arbejdes med fejlfinding og udskiftning af el komponenter inden for højspænding.

Mål

På baggrund af grundlæggende viden om opbygningen af el-forsyningsnetværket og 72.5-04 kV transformatorstationer samt drift af elektriske anlæg, kan du foretage den fysiske opbygning, drifts- og vedligeholdelsesarbejde på elforsyningsanlæg i samarbejde med andre faggrupper inden for el-forsyningssektoren. På baggrund af kendskab til konstruktion og virkemåde kan du betjene og foretage enkel fejlfinding på reguleringsenheder, invertere, følere, målere og relæer funktions- og sikkerhedsmæssigt korrekt.Du kan udføre de nævnte opgaver sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, herunder løfteteknik. Du kan:· anvende måleinstrumenter til spændings- og strømmålinger på forsyningsnettet. · anvende din grundlæggende forståelse for tekniske sammenhænge, fagudtryk og måleenheder til løsning af enkle beregninger over Ohms lov. · opsætte kabelskabe i el-forsyningsanlæg og montere kabler heri samt montere kabler i tavler på transformatorstationer. · finde og rette fejl på el-forsyningsanlægget, fx i forbindelse med kabelfejl i jorden og påkørsel af kabelskabe samt nedtage og udskifte udtjente eller beskadigede installationer. · udføre arbejde jf. gældende bekendtgørelse og arbejdsinstruks.

Varighed

5 dage.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.