Rapporten beskriver også, hvad der karakteriserer de erhvervsuddannede, der påbegynder en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Rapporten fokuserer på udviklingen i perioden 2010-19.

Analysen viser, at der ikke er sket en stigning i, hvor mange erhvervsuddannede der fortsætter på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. I 2010 var det i snit 5,7 % af de erhvervsuddannede, der videreuddannede sig inden for to år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 var det 5,8 %.

Der er store forskelle mellem uddannelserne. På uddannelserne under hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (uddannelserne til fx sosu-assistent eller pædagogiske assistent) er der fx en stigning fra 7,5 % i 2015 til 9,7 % i 2017, ift. hvor stor en andel af de erhvervsuddannede der påbegynder en videreuddannelse op til to år efter erhvervsuddannelsen.

Samtidig er andelen af erhvervsuddannede fra hovedområdet Teknologi, byggeri og transport der har valgt at videreuddanne sig faldet fra 9,1 % i 2011til 5,4 % i 2017.

Analysen viser, af de fleste videreuddanner sig i faste spor. Erhvervsuddannede fra hovedområdet Omsorg, sundhed og velfærd videreuddanner sig som hovedregel på en professionsbacheloruddannelse, fx læser en pædagogisk assistent ofte videre på pædagoguddannelsen, og mange sosu-assistenter læser videre på sygeplejerskeuddannelse. Og erhvervsuddannede fra Fødevarer, jordbrug og oplevelser læser som hovedregel videre på en relevant erhvervsakademiuddannelse.

Analysen viser også, at det især er de unge og dem med høje karakterer fra grundskolen, der stempler ind på en ny uddannelse inden for to år efter deres erhvervsuddannelse.

Læs Rapporten: Fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse.

Læs artiklen: Erhvervsuddannede videreuddanner sig ikke oftere end tidligere.