Det digitale medielandskab ændrer fundamentalt organisationers kommunikation, og hvordan mennesker møder og bruger kommunikation.
Du lærer at udvikle kommunikationsstrategier og kommunikationsprodukter med særligt fokus på:
- Muligheder og begrænsninger i digitale medier
- Menneskers og organisationers brug af digitale medieteknologier
- Lokale, nationale og internationale konteksters påvirkning af mediebrug
- Menneskers mediebrug betydning for bl.a. udviklingen af digitale mediestrategier
Du får indsigt i sociokulturelle, økonomiske og politiske betingelser, som har betydning for alt fra fx sociale medieplatforme til meddelelses-apps, søgemaskiner, smartphones, bigdata og machine-learning-algoritmer.
Specialiseringer
På andet semester kan du specialisere dig i:
- Corporate Communication
- Global Communication
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.soc. Den engelske titel er Master of Arts in Communication Studies.