På uddannelsen arbejder du med forskellige aspekter af bæredygtighed og fødevaresikkerhed i produktionskæden.
Forbedre, udvikle og kontrollere
Du får forudsætninger for at udarbejde analyser og være med til at:
- forbedre bæredygtigheden i eksisterende produktionssystemer
- udvikle nye produkter og teknologier
- kontrollere produkternes kvalitet
Du beskæftiger dig med mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, og du lærer fx om overvågning og sporing af fødevarebåren sygdom.
Du får indblik i de udfordringer, globaliseringen og den øgede befolkningstilvækst vil have for fødevaresikkerhed og bæredygtig fødevareproduktion.
Som færdiguddannet kan du desuden indgå i dialog om fødevareproduktion med fx myndigheder, erhverv og forbrugere.
Opbygning
Master i bæredygtig og sikker fødevareproduktion består af:
- Seks obligatoriske moduler/kurser (45 ECTS)
- Et afsluttende masterprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen foregår online og på engelsk.
Den kan veksle mellem lektioner, regneopgaver, digitale quizzer, projektarbejde og rapporter.
Årlig konference
Der arrangeres en årlig konference i Danmark, hvor de studerende mødes med hinanden og uddannelsens undervisere.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Københavns Universitet.
Læs om uddannelsen hos:
Titel
En fuld masteruddannelse i bæredygtig og sikker fødevareproduktion giver titlen Master i bæredygtig og sikker fødevareproduktion
Den engelske betegnelse er Master of Sustainable and Safe Food Production.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Uddannelsen erstatter Master i fødevarekvalitet og sikkerhed, der blev nedlagt i 2021.