Projektet finder blandt andet frem til, at kvote 2-studerende har lavere frafald på universiteterne end kvote 1-studerende.
Universitetsstuderende, der optages via kvote 2, har bedre odds for at gennemføre studiet. Samtidigt er de mere motiverede og mere afklarede, når de starter, viser undersøgelsen.
18,6 pct. af kvote 1-studerende dropper ud i løbet af det første år på universitetet, mens det kun gælder 13,4 pct. af kvote 2-studerende. Samtidigt viser EVA’s undersøgelse, at kvote 2-studerende er mere afklarede og mere motiverede, når de starter. Næsten halvdelen af de studerende i kvote 2 svarer fx, at de i meget høj grad er afklarede med studievalget, mens det samme kun gør sig gældende for lidt flere end hver tredje i kvote 1.
Kvote 1- og kvote 2-studerende minder meget om hinanden. Stort set lige mange har forældre med en akademisk uddannelse, og stort set lige mange har en anden etnicitet end dansk. Den største forskel ses i alderen, hvor kvote 2-studerende er noget ældre. Gennemsnitsalderen er 21,5 år for studerende, når de optages i kvote 1 og 22,8 år, når de optages i kvote 2.
Læs mere om projektet:
Sammenligning af studerende i kvote 1 og kvote 2