Kursus

Brand 2 - ABA og integrerede brandanlæg

Efter kurset kan deltageren udføre alle typer brandtekniske installationer på større og integrerede anlæg. Kurset indgår som godkendt uddannelse til at blive anerkendt som kvalificeret montør, jf. DBI-retningslinje 001

Fakta

Navn:
Brand 2 - ABA og integrerede brandanlæg
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2855
Fagkode:
49662-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer inden for amu-målgruppen, der ønsker at arbejde med ABA og integrerede brandanlæg.Deltagerne forventes at have gennemført Brand 1 eller tilsvarende.

Mål

 Efter kurset kan deltageren udføre alle typer brandtekniske installationer på større og integrerede anlæg. Det betyder at: Deltageren har indgående kendskab til gældende love, bekendtgørelser og myndighedsvejledningers krav til bygningers brandsikring. Deltageren installerer, vedligeholder, fejlfinder og reparerer enkeltstående- og integrerede brandtekniske installationer. Deltageren idriftsætter og gennemfører funktionsafprøvning af systemintegrerede anlæg ud fra et indgående kendskab til de forskellige enkeltstående brandanlægstyper og til sammenbyggede/integrerede anlæg, herunder ABA (Automatiske Brandanlæg). Deltageren har desuden kendskab til rumsluknings-, sprinkler- og vandtågeanlæg samt slangevindinstallation. Deltageren kan medvirke ved akkrediteret funktionsafprøvning og systemintegrationstest. Deltageren kan udarbejde dokumentation samt vejlede brugere af brandtekniske installationer på baggrund af Bygningsreglementets krav til dokumentation, kontrol og vedligeholdelse af enkeltstående og sammenbyggede anlæg. Deltageren udarbejder dokumentation for egne kompetencer og deres grænser - herunder også, hvornår det er nødvendigt at inddrage mere sagkyndig bistand.

Varighed

5 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.