Artikel

Videre med en erhvervsakademiuddannelse

Med en erhvervsakademiuddannelse som baggrund kan du bygge ovenpå med uddannelse på bachelorniveau.

Vil du opdatere eller udbygge dine kompetencer, kan du tage enkelte fag eller moduler.

Du kan uddanne dig på fuld tid eller på deltid.

Fold alle afsnit ud

Uddannelse på deltid

Diplomuddannelser

Hvis du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, giver din erhvervsakademiuddannelse mulighed for at bygge oven på med en diplomuddannelse.

Diplomuddannelser er tilrettelagt på deltid, så du kan studere ved siden af dit arbejde. Du tilmelder dig et modul ad gangen og vælger selv, om du vil tage en fuld diplom på 60 ECTS eller bruge enkelte moduler til at udbygge dine kompetencer.

Se Diplomuddannelser.

Akademimoduler

Moduler på akademiniveau kan være relevante, hvis du fx vil opdatere en ældre uddannelse med ny viden eller udbygge dine kompetencer på andre fagområder.

Se Akademiuddannelser, og få en oversigt over alle fag på akademiuddannelserne.

Enkeltfag

Professionshøjskoler og erhvervsakademier kan tilbyde ledige pladser på deres erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser som enkeltfagskurser. Enkeltfagene kan give dig en introduktion til et nyt fagområde eller mulighed for at gå i dybden med et emne. Undervisningen kan foregå sammen med uddannelsernes fuldtidsstuderende.

Udbuddet af enkeltfag ændres fra semester til semester. Tjek de relevante uddannelsessteders hjemmesider, og få inspiration til, hvor de kan udbydes på UG.

Se Enkeltfag på erhvervsakademiuddannelser.

Se Enkeltfag på professionsbacheloruddannelser.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på akademi-, diplomuddannelser og enkeltfag.

Med en erhvervsakademiuddannelse som baggrund kan du kun søge uddannelsesstøtte, hvis din videregående uddannelse er forældet. Læs mere om Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU.

Ansøgning og tilmelding

Ansøgning og tilmelding til akademi-, diplomuddannelser og enkeltfag foregår hos uddannelsesstedet.

Se udbud under ”Vis hold” på UG’s artikler og følg link i holdinformation til udbyderens hjemmeside og kontakt uddannelsesstedet for mere information om tilmelding og optagelse.

Uddannelse på fuld tid

Professionsbacheloruddannelser

Med en erhvervsakademiuddannelse kan du fortsætte på relevante professionsbacheloruddannelser, de såkaldte overbygningsuddannelser eller top up-uddannelser.

Der er overbygningsuddannelser inden for det samfundsfaglige, det tekniske og det økonomisk-merkantile område.

Uddannelserne er tilrettelagt på fuld tid, varer 1½ år og vægter 90 ECTS.

Se Overbygningsuddannelser.

Økonomi

En professionsbachelor er en ordinær fuldtidsuddannelse. der giver mulighed for, at du kan søge SU.

Ansøgning

Ansøgning til overbygninger på professionsbacheloruddannelser sker hos uddannelsesstedet. Kontakt uddannelsesstedet for mere information om tilmelding og optagelse.