højere handelseksamen - hhx
Gymnasial uddannelse

Informatik C - hhx, htx og stx

Med informatik på C-niveau kommer du bl.a. til at arbejde med programmering, interaktionsdesign og it-sikkerhed.

Fakta

Navn:
Informatik C - hhx, htx, stx
Type:
Fag på den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den almene studentereksamen (stx)
Som enkeltfag:
For unge eller voksne, der har brug for faget på gymnasialt niveau
Som fag i en gymnasial uddannelse:
For unge, der går på et handelsgymnasium

I information C lærer du om data, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer, og du går både teoretisk og praktisk til værks. Du kommer fx til at designe, realisere og teste et it-system, og du lærer at redegøre for strukturer i programmeringssprog og modellere programmer.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

– vis indhold

Formålet med undervisningen i informatik er at du lærer at forholde dig til den enkeltes, uddannelsens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-systemer.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med emner som:

  • Konstruktion af it-system som løsning til en problemstilling
  • It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning
  • It-sikkerhed, netværk og arkitektur
  • Repræsentation og manipulation af data
  • Programmering
  • Interaktionsdesign
  • Innovation


Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i projekter, som foregår både i grupper og individuelt. Der vil indgå en del samarbejde med eksterne parter. Du kommer løbende til at dokumentere dit arbejde i en logbog. Dokumentationen i logbogen kan have form af fx it-systemer, noter, synopser, journaler, programbeskrivelser og rapporter.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et it-system eller en del af et sådant.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid.

Som enkeltfag

– vis indhold

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser for gymnasiale uddannelser. Optagelsen finder sted efter samtale med en studievejleder.

Undervisningen begynder normalt 1 - 2 gange om året i september og evt. i januar. Kontakt uddannelsesstedet.

Varighed

Uddannelsestiden for informatik på C-niveau er 75 timer.

Økonomi

Du skal betale et gebyr for at deltage i undervisningen.

Du kan søge støtte i form af SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte), hvis du opfylder betingelserne. Læs også om muligheder for SU.

Uddannelsestiden på informatik på C-niveau på hhx er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.

Der gives en afsluttende årskarakter.

Der er kun eksamen, hvis faget udvælges til prøve.

Få mere at vide

– vis indhold

Du kan se den fulde læreplansbeskrivelse for informatik C hhx, htx og stx på uvm.dk.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
7. august 2025
16. december 2025
Informatik Dagundervisning 8000 Aarhus C