Master i kirkemusik
Masteruddannelse

Master i kirkemusik

Gennem uddannelsen udbygger og videreudvikler du dine kunstneriske, instrumentale, teoretiske og ledelsesmæssige kompetencer.

Fakta

Navn:
Master i kirkemusik
Type:
Masteruddannelse
Varighed:
2 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående musikuddannelse + 2 års erhvervserfaring + bestået optagelsesprøve
Økonomi:
Der er deltagerbetaling.

Du arbejder med din instrumentaltekniske kunnen og din evne til at forfine og formidle det kunstneriske udtryk frem mod et professionelt niveau.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Gennem uddannelsesforløbet arbejder du med dit personlige udtryk indenfor forskellige stilarter, og du udbygger gradvist repertoiret for dit hovedinstrument både kvalitativt og kvantitativt.

Målet er, at du på et højt fagligt niveau kan bidrage til den fortsatte udvikling af kirkemusiklivet i Danmark.

Opbygning

Uddannelsen består af 3 hovedfag:

  • Hovedfaget orgel, herunder vejledning i kandidatprojekt (35 ECTS)
  • Holdhovedfag fra konservatoriets katalog (20 ECTS)
  • Akkompagnement/kammermusik (5 ECTS)  

Undervisningen

Undervisningen foregår som soloundervisning suppleret med fællesundervisning, mesterkurser og studierejser. 

Uddannelsessted

Uddannelsen udbydes af Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Eksamen

Eksamen består af en skriftlig del og en koncertdel, hvor du fremfører et eller flere værker efter eget valg.

Fagoversigt

Uddannelsen består af fire semestre, der omfatter følgende fag:

Hovedfaget orgel (35 ECTS)
I hovedfaget orgel arbejder du med kunstspil og kirkespil. Kunstspil giver et indgående kendskab til orglet som instrument og dets repertoir samtidig med, at du udvikler dine instrumentale, tekniske og musikermæssige færdigheder. Faget kirkespil kvalificerer dig til at lede salmesangen og til at skrive og improvisere salmeforspil og anden liturgisk musik. 

Holdfag fra konservatoriets katalog (20 ECTS)
Her vælger ud et fag fra konservatoriets holdfagskatalog, fx klassisk korledelse, rytmisk korledelse eller klassisk musikhistorie.

Akkompagnement/ kammermusik (5 ECTS)

Varighed

Uddannelsen varer 2 år på deltid.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået én af følgende uddannelser:

  • bachelor/musiklærereksamen
  • diplomuddannelse i kirkemusik fra et konservatorium
  • tilsvarende udenlandsk uddannelse

Du skal mindst have 2 års relevant erhvervserfaring og bestå en optagelsesprøve.

Økonomi

Hele uddannelsen koster kr. 53.800 ekskl. undervisningsmateriale, studieture mv.

Der kan ikke søges SVU til uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen afsluttes med en eksamen, der giver dig adgang til at søge de kirkemusikerstillinger i Danmark, der er organiseret under Dansk Organist og Kantorsamfund. 

Mulige job

Uddannelsens veje

Job (minimum 2 år)
Videregående uddannelse