To håndværkere ser på byggetegning
Kursus

Personaleledelse og jura i byggeriet (akademiuddannelsen i byggekoordination)

På modulet lærer du at udarbejde ansættelseskontrakter, så de er i overensstemmelse med gældende lovgivning og overenskomster.

Fakta

Navn:
Personaleledelse og jura i byggeriet
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du arbejder endvidere med emner som ansættelsesret, retsgrundlaget for det enkelte ansættelsesforhold og brug af sociale klausuler.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

– vis indhold

Kurset er tilrettelagt, så du efterfølgende kan varetage en række opgaver inden for personaleledelse, fx:

  • fastsætte arbejdstid og minimumsløn for en medarbejder (i samarbejde med andre fagpersoner )
  • håndtere ansættelsesretlige tvister (i samarbejde med andre fagpersoner)
  • vurdere hvornår der kan udstedes advarsler og bortvisninger
  • gennemføre ændringer i ansættelsesforholdet (i samarbejde med andre fagpersoner )
  • håndtere reglerne om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft (i samarbejde med andre fagpersoner )

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Modulet kan udbydes af:

Varighed

– vis indhold

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

– vis indhold

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

– vis indhold

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Få mere at vide

– vis indhold

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.