Videreuddannelsen i odontologisk praksis
Kursus

Tandpleje for 7-21-årige (akademiuddannelsen i odontologisk praksis)

Du får forudsætninger for at fremme oral sundhed hos børn og unge, herunder udføre tandrensning.

Fakta

Navn:
Tandpleje for 7-21-årige
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Bl.a. lærer du at støtte børn og unge til at træffe valg i forhold til kost og livsstil, der har betydning for tand- og mundsundhed.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig kompetencer til at arbejde tværfagligt med andre sundhedsprofessionelle. Du vil bl.a. arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Emner er bl.a.:

  • Sundheds- og sygdomsopfattelser
  • Kulturforståelse og kommunikation
  • Ætiologi, diagnostik, sygdomsudvikling, risikovurdering og behandling af erosioner, parodontal sygdom og slimhindelidelser hos børn og unge
  • Huller hos børn og unge med fokus på risikovurdering
  • Supragingival tandrensning og professionel afpudsning
  • Okklusionsudvikling
  • Akutte tilstande, fx traumer og traumekontrol af blivende tænder
  • Sårbare og udsatte børn og unge samt børn og unge med psykiatriske diagnoser, herunder spiseforstyrrelser
  • Sundhedspædagogik med fokus på handlekompetence, sundhedsadfærd, inklusion/eksklusion,
  • Kost i forhold til almen og oral sundhed
  • Tværfagligt samarbejde

Modulet kan udbydes ved:

Eksamen

Modulet afsluttes med en opgave med udgangspunkt i dit arbejde i klinikken.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse