Modulet giver grundlæggende viden om tænder, sundhed, forebyggelse og behandling, men også særlige forudsætninger for at arbejde med små børn som patienter i tandplejen.
Det indeholder bl.a. emner som:
- Lovgrundlag, herunder autorisationsloven og regler for journalføring
- Kommunikation
- Sundheds- og sygdomsopfattelser
- Ætiologi, diagnostik, sygdomsudvikling og behandling af huller, tandkødsbetændelse og forstyrrelser i tanddannelsen
- Profylakse - forebyggelse - og non-operative behandlinger
- Vurdering af sundhed og sygdom i tænder, tandkød, slimhinder samt vurdering af okklusion - tandstilling
- Risikobegrebet og risikovurdering
- Børns udvikling, vilkår og parathed til tandpleje
- Akutte tilstande, herunder traumer og traumekontrol af primære tænder
- Sundhedspædagogik med fokus på ressourcer, motivation og mening
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Skolen for klinikassistenter og tandplejere i København
- Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere i Aarhus
Fra 1. september 2025 optager Aarhus Universitet ikke studerende på akademiuddannelsen. Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til færdiggørelse af en igangværende uddannelse.
Eksamen
Modulet afsluttes med en opgave med udgangspunkt i dit arbejde i klinikken.