Realkompetencer - buschauffor
Artikel

Individuel kompetencevurdering (IKV) til AMU

Inden du starter på et AMU-kursus, kan det være relevant at få et samlet billede af din viden og erfaringer. Det kaldes en individuel kompetencevurdering (IKV).

En kompetencevurdering kan hjælpe dig til at få overblik over relevante muligheder for efteruddannelse inden for dit fagområde – og om du eventuelt kan få afkortet dit uddannelsesforløb.

Kompetencevurderingen foretages i forhold til en bestemt uddannelse, så din viden og erfaringer vurderes i forhold til uddannelsens mål. Det er muligt at deltage, uanset om du er ledig eller i job.

Fold alle afsnit ud

Sådan kommer du i gang

En individuel kompetencevurdering (IKV) består af en række aktiviteter.

Du skal: 

  • Deltage i en indledende samtale
  • Fremfinde dokumentation
  • Deltage i kompetenceafklaringen
  • Høre skolens konklusion

Skoler der tilbyder kompetencevurdering

Artiklen Individuel kompetencevurdering i AMU har et kort over skoler, hvor du kan deltage i en kompetencevurdering. 

Se artiklen Individuel kompetencevurdering i AMU

Indledende samtale

Kompetenceforløbet starter med en indledende samtale. Kontakt skolen, som udbyder den uddannelse/de fag, du er interesseret. Fortæl om dine uddannelsesplaner og hør om mulighederne for en individuel kompetencevurdering. Skolen vil herefter bede dig fremfinde forskellige former for dokumentation.

Fremfind dokumentation

Fremfind den dokumentation, du har aftalt med skolen. Skolen vil være interesseret i din job- og uddannelsesmæssige baggrund, men også fritidsaktiviteter er relevante at dokumentere. Du vil blive bedt om at vise uddannelsesbeviser, kursusbeviser, udtalelser fra arbejdsplads­er, erfaringer fra frivilligt arbejde, højskoleophold, tillidsmandshverv og lignende.

Læs mere i artiklen dokumentér dine kompetencer.

Saml din dokumentation i Min kompetencemappe

Har du brug for et sted at samle din dokumentation, kan det digitale værktøj Min kompetencemappe være en god hjælp.

Når den aftalte dokumentation er klar, aftaler du med skolen, hvornår kompetenceafklaringen skal foregå. Skolen vil også orientere dig om, hvor mange dage kompetenceafklaringen varer, og hvad der skal foregå.

Gå til værktøjet Min kompetencemappe

Deltag i kompetenceafklaringen

Kompetenceafklaringen foregår på uddannelsesinstitutionen. Den består typisk af en samtale med en faglærer samt forskellige praktiske og skriftlige opgaver. Hensigten er, at du bliver vurderet i forhold til uddannelsesmålene for den AMU-uddannelse og de fag, som du er interesseret i.

Få resultatet

Hvis uddannelsesstedet anerkender dine realkompetencer, får du et bevis.Der kan være tale om:

  • Et AMU-bevis - hvis uddannelsesstedet anerkender kompetencer, der svarer til uddannelsesmålene for en hel arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
  • Et kompetencebevis - hvis uddannelsesstedet anerkender kompetencer, der svarer til dele af en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
  • En uddannelsesplan, der der beskriver de arbejdsmarkedsuddannelser du kan følge, for at opnå de kompetencer, som du mangler.

Du kan bruge beviserne til at søge ind på skoler over hele landet – eller til at dokumentere kvalifikationer, når du søger nyt job.

Varighed

En individuel kompetencevurdering varer fra en halv dag til 5 dage. For flygtninge og indvandrere kan den vare op til 10 dage.

Økonomi

Kompetencevurdering i forbindelse med AMU er gratis, hvis du er i job. Er du ledig, skal du kontakte dit jobcenter, inden du deltager i en IKV. 

Relaterede artikler