De objektive kriterier
Skolen baserer den objektive del af vurderingen på de "Kriterier for godskrivning", der findes som bilag til hver enkelt eud-bekendtgørelse.
Du kan selv få indblik i de objektive kriterier ved at finde bilaget i bekendtgørelsen til den uddannelse, du vil søge ind på.
- Find erhvervsuddannelsen, du ønsker at søge, fx via hovedområderne på siden Erhvervsuddannelser
- Find uddannelsens bekendtgørelse under afsnittet ”Love og bekendtgørelser” i artiklen om den enkelte erhvervsuddannelse
- Find "Bilag 1 Kriterier for godskrivning" i uddannelsens bekendtgørelse
Den individuelle vurdering
Ud over de kurser og den arbejdserfaring, der anerkendes på baggrund af uddannelsesbekendtgørelsens objektive kriterier, kan skolen vurdere, om du har andre forudsætninger fra job, uddannelse eller fritid, der kan godskrives og danne grundlag for yderligere afkortning af din uddannelse, hvis du ønsker det.