For at skolen kan vurdere dine kompetencer, har de brug for forskellige former for dokumentation.
Eksempler på dokumentation
Dokumentation kan fx bestå af:
- Uddannelses- og kursusbeviser, offentlige eller private
- Beskrivelse af dit job og dine arbejdsfunktioner, kvalifikationer og kompetencer
- Uddybende jobbeskrivelser og kvalifikationer
- Lønsedler
- Eksempler på arbejdsprodukter, arbejdsprocesser, tillidshverv, udviklingsaktiviteter mv.
- Udtalelser fra arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter og kollegaer
- Beskrivelse af fagligt indhold/omfang af aftenskolekurser, folkehøjskoleophold mv.
- Udtalelser fra foreningsarbejde og skoleophold
- Beskrivelse af opgaver og aktiviteter, du har udført i din fritid - i foreninger, organisationer eller klubber
Kontakt skolen
Skolen kan hjælpe med at vurdere, hvad der er relevant dokumentation i forhold til den uddannelse, du ønsker.
Aftal med skolen, hvordan du leverer din dokumentation. Hos nogle uddannelsessteder logger du på en hjemmeside med MitID, uploader dokumentation og bliver guidet gennem processen.
Hvis eksamensbeviset er blevet borte
Du får brug for dine uddannelses- og kursusbeviser, når du skal levere dokumentation til en kompetencevurdering. Hvis beviset er blevet borte, kan det ofte lade sig gøre at skaffe en ny udskrift.
Se hvordan i Eksamensbeviser og certifikater.