FAQ-realkompetencer-banner
Artikel

Spørgsmål og svar om realkompetencevurdering

Her kan du finde svar på de spørgsmål, der oftest stilles i forbindelse med realkompetencevurdering (RKV).
Fold alle afsnit ud

En realkompetencevurdering (RKV) er en proces, der består af en række trin, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse eller et modul eller fag i uddannelsen.

Dine reelle kompetencer består af de færdigheder, som du har fra dit arbejdsliv, din skolegang, dine kurser og dit fritidsliv.

Læs mere om, hvordan en realkompetencevurdering foregår.

Med en realkompetencevurdering kan du:

  • Blive optaget på en uddannelse, du ikke formelt opfylder adgangskravene til
  • Få godskrevet et kursus, et modul eller et fag på en uddannelse
  • Få godskrevet en hel uddannelse

Hvis du får anerkendt og godskrevet realkompetencer, modtager du et adgangs-, uddannelses- eller kompetencebevis.

Adgangsbevis

Et adgangsbevis giver dig adgang til en uddannelse, selv om du ikke opfylder adgangskravene. Det er et bevis for, at du har viden, færdigheder og kompetencer svarende til adgangskravene.

Kompetencebevis

Et kompetencebevis er et bevis på, at du har viden, færdigheder og kompetencer svarende til indholdet på et fag eller et modul.

Uddannelsesbevis

Et uddannelsesbevis er et bevis på, at du har viden, færdigheder og kompetencer svarende til indholdet på en hel uddannelse.

Hvordan foregår en RKV?

– vis indhold

En vurdering af dine realkompetencer foregår på den skole, hvor du ønsker at tage en uddannelse.

For at komme i gang med en realkompetencevurdering skal du tage kontakt til den skole, der udbyder den uddannelse, du ønsker at gennemføre.

Læs mere om, hvordan en realkompetencevurdering foregår.

RKV står for realkompetencevurdering, IKV for individuel kompetencevurdering.

En RKV kan tilrettelægges som en individuel kompetencevurdering og forkortes så IKV.

Hvad er merit?

– vis indhold

Merit betyder at få godskrevet noget fra en uddannelse til en anden. Det kan både være fra danske og udenlandske uddannelser.

Hvis du søger merit, skal du dokumentere, at følgende nogenlunde svarer til hinanden:

  • Uddannelsesniveau
  • ECTS point
  • Læringsmål

Du skal selv samle den nødvendige dokumentation. Det kan fx være uddannelsesbeviser eller udtalelser fra arbejdsgivere.

Du kan fx anvende værktøjet Min Kompetencemappe til at samle beviser og andre dokumenter.

Læs om Min kompetencemappe.

Læs om, hvordan du dokumenterer dine kompetencer.

Du kan få vurderet dine realkompetencer, før du begynder på en voksen- og efteruddannelse, og når du søger ind på en erhvervsuddannelse.

Læs mere om realkompetencevurdering til:

Hvad koster en RKV?

– vis indhold

En realkompetencevurdering er gratis for alle deltagere.