Du får viden om, hvordan maskintekniske anlæg er opbygget - herunder komponenter og gældende regler og normer inden for området.
Du lærer at analysere og vurdere praksisnære problemstillinger, og du bliver fortrolig med praktiske teknikker til analyse, vurdering, redesign og simulering af industrianlæg med henblik på driftsikkerhed og energioptimering.
På modulet arbejder du med:
- Teknik og drift af forskellige typer platforme
- Opstilling af løsningsforslag til optimering af maskintekniske anlæg
- Olie- og gasudvindingsteknikker
- Olie- og gasdistribution, raffinering og lagring
- Arbejdsorganisering og sikkerhed på platforme
Undervisning
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Erhvervsakademi Dania (eadania.dk)
- Erhvervsakademi Kolding (iba.dk)
- Erhvervsakademi MidtVest (eamv.dk)
- Erhvervsakademi SydVest (easv.dk)
- Erhvervsakademi Aarhus (eaaa.dk)
- Københavns Erhvervsakademi (kea.dk)
- Professionshøjskolen Absalon (phabsalon.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- UCN (ucn.dk)
Værd at vide
Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i automation og drift, men kan evt. indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.