Du lærer bl.a. at varetage forskellige sociale problemstillinger og anvise løsningsmuligheder, lige som du undervises i vigtigheden af samarbejde og overlevering i udsatte-sager. Du reflekterer over magt og etik i arbejdet og over særlige udfordringer i forhold til formidling og dialog med gruppe af udsatte borgere.
Undervisningen omfatter emner som:
- Livsbetingelser for udsatte grupper
- Fattigdom
- Lovgivning og metoder i socialt arbejde med udvalgte udsatte grupper
- Særlige problemstillinger inden for udsatteområdet
- Socialpolitik og sociale aktører på udsatteområdet
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole i København
- Professionshøjskolen Absalon i Næstved
- UC Syd i Kolding, Haderslev, Esbjerg og Åbenrå
- VIA University College i Aarhus
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i socialt arbejde, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.