enkeltfag på Aarhus Universitet
Kursus

Nordisk sprog og litteratur (enkeltfag på AU)

Enkeltfag under nordisk sprog og litteratur omhandler emner inden for litteraturhistorie, litterære problemstillinger og sprogvidenskab.

Fakta

Navn:
Nordisk sprog og litteratur (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
½ år pr. fag på deltid
ECTS:
5-10
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke krav/1½ års beståede studier i andet fag
Økonomi:
Deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Enkeltfagene henvender sig til dig, der ønsker ny viden eller genopfriskning på et bestemt område eller som et helt tilvalg rettet mod at opnå undervisningskompetence i dansk i gymnasieskolerne, såfremt du i forvejen har en kandidatgrad.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Under nordisk sprog og litteratur bliver der udbudt skiftende enkeltfagskurser. De bliver udbudt både som enkeltfag under bacheloruddannelsen samt under bachelor- eller kandidattilvalgsuddannelsen .

Emnerne har udgangspunkt i såvel sproganalyse og -forståelse som litteraturanalyse, litteraturhistorie samt kultur og medier.

Du kan bl.a. vælge at beskæftige dig med norsk og svensk sprog og litteratur, med nordisk og dansk litteraturhistorie, med analyse og fortolkning af litterære tekster, med metoder og teorier inden for kultur og medier eller med dansk grammatik, sproganalyse og sproghistorie.

Undervisningsformen varierer. Se holdinformationen.

Enkeltfagene kan udbydes af Aarhus Universitet.

Eksamen

Enkeltfagene afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Fagoversigt

Der kan bl.a. udbydes kurser inden for følgende emner:

  • Det sproglige fagområde
  • Det litteraturhistoriske fagområde
  • Det litteraturanalytiske fagområde
  • Fagområdet kultur og medier

Læs mere om indhold og udbud under holdinformation og på uddannelsens egen hjemmeside.

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Hvert enkeltfag varer ½ år på deltid og har et omfang af 5-10 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfag, der hører under bacheloruddannelsen, skal du have en gymnasial uddannelse samt opfylde de specifikke adgangskrav.

For at blive optaget på enkeltfag fra bachelortilvalget skal du have bestået 60 ECTS på dit centrale fag på bacheloruddannelsen.

For at blive optaget på enkeltfag fra kandidattilvalget skal du have bestået en bacheloruddannelse med centralt fag inden for gymnasiets fagrække samt bachelortilvalg (45 ECTS) i nordisk sprog og litteratur.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Ikke alle de nævnte emner udbydes nødvendigvis hvert år.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på kurserne. Den samlede pris afhænger dels af antallet af ECTS-point, dvs. af kursets omfang, og dels af typen af enkeltfag.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. februar 2025
31. august 2025
Mediekultur Fleksibel undervisning 8000 Aarhus C
*
1. februar 2025
31. august 2025
Sproglig variation Fleksibel undervisning 8000 Aarhus C