I faget statistik på C-niveau lærer du om, i hvilke konkrete situationer og på hvilken måde sandsynlighedsregning og statistik kan anvendes.
Du får bl.a. undervisning inden for emner som:
- grundlæggende sandsynlighedsregning og kombinatorik
- stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger
- statistiske test
Undervisningen veksler mellem emne-, case- og projektforløb. Du arbejder med fagets teoretiske elementer med henblik på den praktiske anvendelse og inddrager teori i det praktisk orienterede arbejde.
Brugen af it til løsning af sandsynlighedsteoretiske eller statistiske problemstillinger spiller en stor rolle i undervisningen. Du lærer fx at bruge moderne statistikværktøjer, men også lommeregner.
Eksamen
Eksamen består en mundtlig prøve på grundlag af et gennemført projektforløb samt ukendt materiale, der knytter sig til emnet for projektet. Eksamen varer ca. 24 minutter, og du får ca. 24 minutters forberedelsestid.