Modulet giver dig redskaber til at arbejde med alle aspekter af administration og drift af tandklinikken.
Du lærer bl.a. at håndtere patientdata og journaler, men også arbejde med personalesager som ansættelse, løn, kompetenceudvikling mv. Du lærer fx også at gennemføre en arbejdspladsvurdering og rådgive patienter om tilskud til tandbehandling.
Modulet indeholder bl.a. emnerne:
- Lovgivning og overenskomster for tandklinikker
- Arbejdspladsvurdering
- It til bl.a. håndtering af patientdata og journaler
- Udfærdigelse af administrative instrukser
- Personaleadministration, konflikthåndtering og kompetenceudvikling
- Teamsamarbejde og klinikkultur
- Systemer til opsamling af ydelsesstatistik og andet talmateriale
- Præsentation af talmateriale, instrukser mv. til kolleger og brugere af tandplejen
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Skolen for klinikassistenter og tandplejere i København
- Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere i Aarhus
Fra 1. september 2025 optager Aarhus Universitet ikke studerende på akademiuddannelsen. Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til færdiggørelse af en igangværende uddannelse.
Eksamen
Modulet afsluttes med en skriftlig projektopgave.