filmfotografuddannelsen
Kunstnerisk uddannelse

Filmfotograf

Uddannelsen kvalificerer dig til at producere spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og tv-fiktion på et professionelt niveau.

Fakta

Navn:
Filmfotograf
Varighed:
4 år
Adgangskrav:
God fotografisk viden og erfaring fra fotografering, film/video eller andet billedskabende arbejde. God til skandinaviske sprog og engelsk
Økonomi:
SU

Uddannelsen lægger stor vægt på evner inden for både det tekniske og det visuelle område, og der kræves præcision og disciplin i arbejdet. Som filmfotograf betragtes du som filmholdets tekniske leder.

Som færdiguddannet filmfotograf kan du være med til at lave filmproduktioner, fx fiktionsfilm, dokumentarfilm eller reklamefilm i Danmark. Du har også mulighed for at finde beskæftigelse i udlandet.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen kvalificerer dig til at være medskaber på serier, spillefilm, dokumentarfilm og nye interaktive formater. Du lærer at bidrage kunstnerisk og fagligt som filmens fotograf.

Uddannelsen fokuserer på, hvordan du med dit personlige blik kan samarbejde med bl.a. instruktør, producer og filmklipper om den kunstneriske intention i et filmisk projekt.

Områder

  • Eget blik: Herunder bl.a. identificering og undersøgelse af dit personlige blik, skabelsen af nye indtryk, udtryk og aftryk, refleksion af egne udfordringer og udviklingspotentiale
  • Filmens håndværk, metoder og formsprog: Herunder materialeundersøgelser af billede og formsprog, æstetiske betragtningsmetoder af billedets materialer og formsprog, visuelt skabende teknologier som bl.a. kamera, lys, grip og billedmanipulation
  • Fotografisk ledelse: Herunder ledelse og kommunikation i kreative processer, instruktørsamarbejdet, formidling af egne og andres metoder i skabende samarbejder samt fotografen som freelance underleverandør

Titel

Uddannelsen giver ret til betegnelsen fotograf DDF. Den engelske betegnelse er Cinematographer.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem samarbejder i filmøvelse, fællesfag og fagspecifik filmfotografisk undervisning.

Sprog

Undervisningen foregår på dansk og i et vist omfang andre skandinaviske sprog og i enkelte tilfælde engelsk.

Eksamen

Du bedømmes ved afslutning af alle fag samt ved afslutning af hvert studieår.

Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, der vises offentligt.

Adgangskrav

For at blive optaget på Filmskolen skal du bestå en optagelsesprøve, hvor du får mulighed for at vise dit talent og dine udviklingsmuligheder.

Der er ikke krav om forudgående uddannelse.

Du skal forstår og tale dansk på et niveau, der gør det muligt for dig uhindret at deltage i undervisningen.

Optagelse

Filmskolen optager ansøgere hvert andet år. Optagelsesproceduren består af flere trin med samtaler, interviews og faglige prøver.

Der skal betales et ansøgningsgebyr.

Ansøgning

Du ansøger via Filmskolens hjemmeside.

Der optages typisk seks ansøgere.

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet filmfotograf er du kvalificeret til at arbejde professionelt inden for dansk og international filmproduktion, i danske film- og tv-produktionsselskaber samt på tv-stationer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information