På uddannelsen lærer du at udarbejde undersøgelsesprojekter, og du lærer at analysere og evaluere eksempler på sundhedspolitik, sundhedssystemer og sundhedsfremmende tiltag, der kan forebygge sygdomme blandt de befolkningsgrupper, der er mest udsatte.
Der er fokus på det globale perspektiv, herunder emner som politik, økonomi, sociokulturelle spørgsmål og klimaændringer.
Fagområder
Der er undervisning i følgende fagområder :
- Medicinsk antropologi
- Biomedicin
- Demografi
- Epidemiologi
- Folkesundhed og international sundhed
- Kønsproblematikker
- Medicin og sygdomslære
- Ernæring
- Miljøfaktorer
Det andet år kan du specialisere dig inden for fire områder:
- Politik, finansiering og sundhedssystemer
- Sygdomsbyrde, udfordringer og forandringer
- Informations- og kommunikationsteknologi i sundhed
- Katastroferisikostyring
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Global Health.