På uddannelsen i softwareteknologi lærer du at udvikle systemer til bl.a. computerspil, mobiltelefoner, biler, internettet eller systemer til fx patientovervågning på hospitalerne.
Gennem naturvidenskabelige grundfag som fysik, kemi og matematik får du den videnskabelige baggrund for udviklingen af nye softwareløsninger.
Fag
Du får bl.a. undervisning i:
- Naturvidenskabelige grundfag, hvor du bl.a. studerer matematik, fysik, biovidenskab og sandsynlighedsregning
- Teknologiske linjefag, hvor du får indsigt i computerarkitektur, programmering, algoritmer, datastrukturer og operative systemer
- Projekter og almene fag, hvor du bl.a. lærer at arbejde videnskabeligt
- Valgfrie fag, fx. kunstig intelligens, datasikkerhed eller computergrafik
Titel
Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.Eng. Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Technology).