Sundhedsfremme og forebyggelse er en retning på den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
På uddannelsen får du viden om lovgivning, sundhedsbegreber og sundhedspolitiske strategier.
Du får redskaber til at undersøge og vurdere omfanget af sundhedsproblemer og lærer bl.a. om sammenhængen mellem traditioner, holdninger og livsstil, rehabilitering eller sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- 2 obligatoriske moduler (15 ECTS)
- 1 retningsspecifikt obligatorisk modul (10 ECTS)
- Valgfrie moduler (20 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde, oplæring, e-læring og casearbejde.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole i København
- Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, Slagelse, Sorø eller næstved
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense
- University College Nordjylland i Aalborg
- UC Syd i Esbjerg
- VIA University College i Aarhus
Titel
En fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse giver titlen SD i sundhedsfremme og forebyggelse.
Den engelske betegnelse er Diploma of Health. Clinical Training and Health Education.