Master i læreprocesser, specialisering i ledelses- og organisationspsykologi
Masteruddannelse

Master i læreprocesser, specialisering i ledelses- og organisationspsykologi

Uddannelsen giver viden om, hvordan du som leder eller konsulent kan understøtte motivation, kreativitet, trivsel, performance og læring i organisationen.

Fakta

Navn:
Master i læreprocesser, specialisering i ledelses- og organisationspsykologi
Andre betegnelser:
Master i ledelses- og organisationspsykologi, LOOP
Type:
Masteruddannelse
Varighed:
2 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Du lærer om de psykologiske faktorer i arbejds- og forandringsprocesser og får samtidig mulighed for at udvikle personlig og professionel gennemslagskraft i arbejdet som leder og konsulent.

Uddannelsen henvender sig til personer med ledelses- eller konsulentfunktion.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images
Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På specialiseringen i ledelses- og organisationspsykologi får du teoretiske og praktiske redskaber til at arbejde med ledelse, forandring og organisationsudvikling.

Hovedtemaer på uddannelsen:

  • Ledelse af læreprocesser på individ, gruppe og organisationsniveau
  • Ledelsespsykologi og organisationsudvikling i praksis
  • Motivation, trivsel, og kreativitet i organisationer

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • Tre tematisk vinklede semestre
  • Et masterprojekt

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af seminarer, fjernundervisning, opgaver og projektarbejde:

Uddannelsessted

Uddannelsen udbydes i Aalborg af:

Titel

En hel masteruddannelse giver titlen Master i læreprocesser (MLP) med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert semester. Hele uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som også danner grundlag for en mundtlig eksamen.

Værd at vide

Du har også mulighed for at sammensætte din masteruddannelse som et fleksibelt forløb.

Fagoversigt

Uddannelsens moduler tilrettelægges over 4 semestre.

1. semester

  • Læringsteori (5 ECTS)
  • Videnskabsteori og metode I (5 ECTS)
  • Organisatorisk læring (5 ECTS)

2. semester

  • Læring i praksis - projektmodul (10 ECTS)
  • Evaluering af læreprocesser (5 ECTS)

3. semester

  • Videnskabsteori og metode II (5 ECTS)
  • Ledelses- og organisationspsykologi (specialiseringsmodul) (10 ECTS)

4. semester

  • Masterprojekt (15 ECTS)

Du afslutter uddannelsen med et masterprojekt, hvor du demonstrerer din faglige og videnskabelige udvikling samt dine evner til at formidle viden.

Temaer

Uddannelsens moduler rammesættes i 1. - 3. semester af en række temaer inden for ledelse og organisationspsykologi.

Læs om indhold og temaer på Aalborg Universitets hjemmeside.

Varighed

Masteruddannelsen hører under Universitetsloven og er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS.

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

For at blive optaget på uddannelsen skal du minimum have én af følgende uddannelser inden for områder, er er relevante for studiet af læring og læreprocesser:

  • En relevant bachelor
  • En relevant professionsbachelor
  • En relevant mellemlang videregående uddannelse
  • En relevant diplomuddannelse

Uddannelsesstedet kan vurdere, om du kan optages, hvis du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til optagelse og adgangskrav.

Erhvervserfaring

Du skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Se en oversigt over adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring på Aalborg Unoversitets hjemmeside (aau.dk)

Økonomi

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling.

SVU

Du kan kun søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i særlige tilfælde.

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Ledig eller revalidend

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Uddannelsens veje

Job (minimum 2 år)
Videregående uddannelse