Glyptoteket
Bacheloruddannelse

Kunsthistorie

På kunsthistorie lærer du at analysere kunstværker, herunder klassisk og moderne kunst, arkitektur, skulpturer samt nye medier og visuel kultur.

Fakta

Navn:
Kunsthistorie
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

I løbet af uddannelsen tilegner du dig et bredt overblik over perioder og temaer i kunsthistorien, og du får viden om forskellige stilretninger og nationale forskelle, der er typiske for historiske epoker.

Efter bacheloruddannelsen kan du videreuddanne dig med en kandidatuddannelse. Du vil efterfølgende have jobmuligheder i såvel erhvervssektoren som i kunst- og kulturinstitutioner.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kunsthistorie lærer du om kunst og visuelle udtryk fra antikkens statuer til i nutidens reklamefilm. Det kan fx være maleri, skulptur, arkitektur, fotografi, installationer og videokunst.

På uddannelsen lærer du at analysere visuelle udtryk, samtidig med du får indgående kendskab til kunsthistoriens forskellige epoker, eksempelvis barok og romantik. Du lærer om perioder i både dansk og international kunst, og du får indblik i forskellige kunsthistoriske metoder og æstetiske problemstillinger.

Et teoretisk fag

Kunsthistorie er overvejende et teoretisk fag, hvor du får undervisning i kunstteori, æstetik, videnskabsteori of formidling. Du kommer ikke til at lave kunst på studiet. Dog har uddannelsen på Aarhus Universitet også en praktisk dimension.

Hovedvægten ligger på den vestlige eller europæiske kunsthistorie, men ikke-vestlige kunst- og kulturstudier inddrages også med såvel historiske som nutidige perspektiver.

Områder

Der undervises bl.a. i følgende emner:

  • Kunst- og visualitetshistorie
  • Visuel analyse og metode
  • Kunsthistorisk videnskabsteori
  • Kunst, institutioner og formidling
  • Kunsthistorie før 1400
  • Kunsthistorie 1400-1800
  • Samtidskunst

Du får et bredt kendskab til kunstens kategorier og deres historie, og du lærer at analysere forskellige billeder som æstetiske og samfundsmæssige objekter ud fra en kritisk og reflekteret anvendelse af fagets metoder og teorier.

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BA) i kunsthistorie.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, praktiske øvelser og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte er gruppebaseret. Ekskursioner til udstillinger og museer indgår i undervisningen.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0 i kvote 1.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)9,08,0
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)6,2AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i kunsthistorie kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Dine konkrete muligheder afhænger af bacheloruddannelsens sammensætning.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder inden for fx:

  • Kunst- og kulturinstitutioner, fx på museer eller kulturcentre
  • Presse- og forlagsbranchen
  • Administration, ledelse og analyse i den private sektor
  • Undervisningsområdet

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Kultur- og museumsarbejde

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information