byggeri og anlæg
Bacheloruddannelse

Byggeri og anlæg

Du får viden om, hvordan man bygger huse, veje, broer eller havne. Det kan også være andre infrastrukturelle anlæg, fx kloak- og vandforsyningssystemer.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i byggeri og anlæg
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i bygge- og anlægskonstruktion
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen får du overblik over alle faser i en byggeproces. Du lærer om beregning og skitsetegning ved hjælp af tekniske tegneprogrammer (CAD) og om projektledelse og udførelse af byggeriet.

Med en bacheloruddannelse i byggeri og anlæg kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør.

Du vil efterfølgende have jobmuligheder i entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer eller kommuners tekniske forvaltninger.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På bacheloruddannelsen lærer du om forskellige former for byggerier og anlægskonstruktioner.

Du får også kendskab til de økonomiske og samfundsmæssige problemer, der kan opstå ved forskellige former for byggeprojekter.

I begyndelsen af uddannelsen arbejder du med modeller, hvor du lærer at opstille mål for projektarbejder samt at analysere og løse problemer i forhold til bygningskonstruktion.

Naturvidenskabelige fag

Uddannelsen kombinerer naturvidenskabelige fag med det teknologiske fagområde. De naturvidenskabelige fag på uddannelsen består af hjælpefag som matematik, fysik, kemi, sandsynlighedsregning og statistik.

Specialiseringer

Inden 5. semester skal du vælge en af følgende specialiseringer:

  • Bygge- og anlægskonstruktion
  • Indeklima og energi
  • Vand og miljø
  • Veje og trafik

Uddannelsen giver dig, afhængigt af valgt speciale, viden om design af konstruktioner inden for byggeri og anlæg, projektledelse i forhold til reducering af energiforbrug og forbedring af miljøforhold samt viden om bæredygtig og sikker infrastruktur.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, laboratoriearbejde, øvelsestimer og problemorienteret projektarbejde i grupper.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Aalborg Universitet

  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 4,0

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår på Aalborg Universitet i Aalborg.

Læs om

Uddannelsen byggeri og anlæg på Aalborg Universitet (aau.dk)

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i byggeri og anlæg kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område.

Afhængig af specialisering kan du bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som færdiguddannet kandidat vil du have jobmuligheder i entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer eller kommuners tekniske forvaltninger.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Ingeniørarbejde

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information