bygge og anlægskonstruktion
Kandidatuddannelse

Structural and Civil Engineering

På kandidatuddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion lærer du at designe større bygninger og anlægskonstruktioner.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i Structural and Civil Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i bygge- og anlægskonstruktion
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer at løse komplicerede tekniske og designmæsige problemer.

Det kan bl.a. være beregninger, der skal vise, hvilken belastning et givent byggeri kan klare, og hvordan det i øvrigt mest hensigtsmæssigt skal konstrueres i relation til omgivelser og behov. Det kan også være designopgaver i relation til offshorekonstruktioner.

Som færdiguddannet kandidat kan du, alt efter uddannelsens sammensætning, finde jobmuligheder i rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørfirmaer eller i offshorebranchen som udviklingsingeniør, koordinator eller rådgiver.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen lærer du at løse komplicerede tekniske problemer i forbindelse med byggerier af større bygningsværker. Det kan være huse, broer, tunneller, vindmøller, havnekonstruktioner, offshorekonstruktioner mv.

Du lærer bl.a. om spændings- og deformationsanalyse af bærende konstruktioner og om design og analyse af komplekse konstruktioner i forskellige materialer. Du lærer også at bruge computersimuleringer i analysearbejdet.

Emner

Du får undervisning i fx:

  • Design og analyse af bygninger og anlægskonstruktioner
  • Avancerede beregningsmodeller til at forudsige nedbøjninger og brud på konstruktioner
  • Metoder til analyse af jordbundsforhold m.h.p. at kunne forudsige sætninger og bæreevne af fundamenter
  • Konstruktionsmaterialers opførsel, herunder beton, træ og stål
  • Bestemmelse af dimensionsgivende laster på bygninger og konstruktioner, fx vind- og bølgelaster
  • Eksperimentelle og computerbaserede metoder til analyse af konstruktionsmæssige problemstillinger

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand. polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science in Engineering (Structural and Civil Engineering).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og projektarbejde, der ofte vil foregå i grupper.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Udlandsophold og praktik

Der er mulighed for at tage et studieophold i udlandet eller et praktikophold i en virksomhed i enten Danmark eller udlandet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Ved studiestart den 1. september: 1. marts 
  • Ved studiestart den 1. februar: 15. oktober

Det er ikke alle uddannelser, der har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Structural and Civil Engineering foregår i:

AAU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Byggeri og anlæg

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen kan bl.a. give dig job i rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørfirmaer eller i offshorebranchen som udviklingsingeniør, koordinator eller rådgiver.

Bygge- og anlægsarbejde

Du vil kunne arbejde med at lave beregninger, vælge materialer og administrere byggeprojekter eller med opførelse af bygge- og anlægsprojekter.

Det kan fx være offshore relaterede opgaver, fundamenter for vindmøller og vejbygning, brobygning mv.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Ingeniørarbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information