studerende arbejder på computer
Bacheloruddannelse

Informationsstudier

Uddannelsen har fokus på at organisere og formidle information og kultur.

Fakta

Navn:
Informationsstudier
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen
Økonomi:
SU

På bacheloruddannelsen i informationsstudier (tidl. informationsvidenskab og kulturformidling) lærer du at forstå og udvikle formater til online løsninger, digitalisering og organisering af informationer som fx kulturarvsmateriale.

I løbet af uddannelsen vælger du specialisering i enten Information og it eller Arkiver, biblioteker og museer (ABM).

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse.

Som færdiguddannet vil du afhængigt af din valgte profil have jobmuligheder i virksomheder, videnscentre og konsulenthuse, i forsknings- og uddannelsesbiblioteker, eller inden for kulturinstitutioner som fx arkiver, biblioteker og museer.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du lærer at organisere og formidle information og kultur, og du får kompetencer til at deltage i tværfaglige arbejdsfællesskaber. Du får også redskaber til at udvikle nye former for formidling, brugerinddragelse og samskabelse.

Specialiseringer

I løbet af første semester skal du specialisere dig inden for en af følgende retninger:

  • Information og it, hvor du bl.a. arbejder med teknologier og udvikling af systemer og databaser
  • Arkiver, biblioteker og museer, der har fokus på de kulturelle institutioner, kulturpolitik og kulturformidling

På begge specialiseringer arbejder du tæt sammen med virksomheder og kulturinstitutioner. Der vil være en blanding af teoretisk læring og praktiske øvelser, som lærer dig at omsætte dine ideer og viden til konkrete produkter. Digitale systemer, digitale medier og formidlingsformer spiller en central rolle i begge specialiseringer.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og gruppe- og casearbejde.

Sprog

Du vil primært blive undervist på dansk, dog kan undervisningen på enkelte kurser foregå på engelsk.

På specialiseringen i information og it vil litteraturen overvejende være på engelsk.

På specialiseringen i arkiver, biblioteker og museer vil litteraturen være på engelsk og dansk.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

  • En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere i  UG-artiklerne:

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller kommunikation/it A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Læs om uddannelsen informationsstudier på Københavns Universitet (ku.dk)

KU udbyder også en kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling.

Læs mere i UG-artiklen:

Informationsvidenskab og kulturformidling.

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)6,4AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. tage kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling.

Jobmuligheder

Uddannelsen kvalificerer dig til job i alle brancher, hvor der arbejdes med research, data- og informationshåndtering, kulturprojekter og -formidling, innovation, videndeling og projekthåndtering.

Det kan være i data- og informationstunge virksomheder og institutioner som it-firmaer, konsulenthuse og medicinalfirmaer, eller i kulturbevarende og –skabende organisationer som biblioteker og andre kulturhuse.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Få mere at vide

Se oversigt over it-uddannelser på universiteterne (futurepeople.dk)

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Marie Ulletved Jørgensen er 28 år og uddannet bibliotekar. Hun er ansat på Blågård Bibliotek i...

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.