kandidat i biomedicin
Kandidatuddannelse

Biomedicin

På kandidatuddannelsen i biomedicin videreudvikler du dine kompetencer i arbejdet med at studere sygdomme på molekyle- og celleniveau.

Fakta

Navn:
Biomedicin
Andre betegnelser:
Biomedicine
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Uddannelsen, der befinder sig i et felt mellem medicin, biokemi og biologi, giver adgang til den nyeste molekylærbiologiske viden, og du kan specialisere dig inden for flere områder.

Som færdiguddannet kandidat kan du bl.a. komme til at arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter i medicinal- og biotekindustrien, levnedsmiddelteknologien, på hospitaler, på universiteter og i forskningscentre.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen i biomedicin udbygger du din viden fra bacheloruddannelsen og studerer de fundamentale processer, der styrer alle cellers liv og udvikling. Du lærer at analysere sygdomme på molekylært og cellulært niveau, og du lærer, hvordan lægemidler virker på kroppen.

Specialisering

Gennem valgfag, individuelle studieaktiviteter og speciale har du mulighed for at specialisere dig inden for faget.

Obligatoriske kurser

Obligatoriske kurser på uddannelsen:

  • Human patofysiologi, hvor sygdomsmekanismer belyses på cellulært og molekylært plan
  • Videregående farmakologi, som omhandler lægemidlers virkning på cellulært niveau og på organniveau
  • Medicinsk neurobiologi, som omhandler centralnervesystemets opbygning og funktion, samt de vigtigste centralnervøse sygdomme

Du skal desuden deltage i et specialeforberedende kursus.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. 

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og laboratorieøvelser.

Praktik og udlandsophold

Der er mulighed for praktik eller udlandsophold. 

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, der typisk varer 1 år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for sygdomsbekæmpelse på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Det kan være på fx hospitaler eller i bioteknologiske virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information