Undergrundsstation i England
Bacheloruddannelse

Engelsk

Engelsk er et vigtigt sprog over det meste af verden. På uddannelsen kommer du til at arbejde med sproget - både det talte og det skrevne.

Fakta

Navn:
Engelsk
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Ud over træning i sproget får du indsigt i litteratur og kultur i den engelsktalende verden, fx De Britiske Øer, USA og Australien. Du får også viden om samfundsforhold og historie i de engelsktalende lande.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet kan du arbejde med bl.a. formidling, information og kommunikation.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen har du fag som sprogproduktion, tekstrevision og oversættelse, hvor du både får forståelse for sproget samt forskellige praksisfærdigheder på engelsk.

Litteratur og andre medier

Du får en grundig gennemgang af den engelsksprogede litteratur helt tilbage fra de første kendte bøger på engelsk og frem til de moderne forfattere i det 21. århundrede.

Tekstanalyser kan også omfatte andre former for medier end skriftlig litteratur. Det kan fx være film, tv, billeder eller digitale tekster.

Samfundsfaglige og kulturelle emner

Du får desuden indsigt i samfundsfaglige emner med fokus på engelsktalende landes samfundsudvikling og historie. Det kan være den amerikanske regeringsstruktur med kongres og senat eller det engelske tokammersystem.

Et andet område på engelskuddannelsen er kulturen i de engelsktalende lande. Her får du undervisning i kulturteori- og analyse samt i kulturhistorie.

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BA) i engelsk.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte vil foregå som gruppearbejde.

Sprog

Undervisningen kan foregå på både dansk og engelsk eller udelukkende på engelsk afhængig af uddannelsessted. 

Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider. 

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.


Københavns Universitet

  • Hvis du søger om optagelse i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0
  • Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside


Syddansk Universitet

  • Hvis du søger om optagelse i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 5,0
  • Fra 2025 kan du kun søge i kvote 1, hvis du har et karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen på mindst 7,0
  • Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve.

Læs mere om optagelsesprøven (sdu.dk)


Aalborg Universitet

  • Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 4,0

Da dele af undervisningen foregår på engelsk, skal du opfylde mindst et af følgende krav:

  • Engelsk A
  • En anden test, som uddannelsesstedet anerkender og som kompetencemæssigt svarer til engelsk A


Aarhus Universitet

  • Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0 i kvote 1

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen i engelsk foregår i:

Læs om

KU, SDU, AAU og AU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Engelsk (kandidat)

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)6,2AO
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)AO
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i engelsk kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som færdiguddannet har du forskellige jobmuligheder. Dit job behøver ikke kun at have med sproget at gøre. Du kan fx arbejde inden for undervisningssektoren, på forlag og i virksomheder, hvor sprog og formidling er i fokus.

Pædagogikum

Dansk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du efterfølgende søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information