uddannelsen til sprogofficer
Politi og forsvar

Sprogofficer

Som sprogofficer er du Forsvarets kulturelle bindeled ude i verden.

Fakta

Navn:
Sprogofficer
Varighed:
Ca. 2 år
Adgangskrav:
Gymnasial uddannelse, fyldt 18 år samt specifikke krav til fysik og 4-årig kontraktperiode
Økonomi:
Løn under uddannelsen

Uddannelsen stiller høje krav til både dine sproglige færdigheder og sociale kompetencer. På to år bliver du flydende på enten arabisk eller russisk, og du bliver i stand til at navigere i en fremmed kultur i situationer med meget på spil.

Som færdiguddannet tegner du en kontrakt med Forsvaret på fire år som reserveofficer. I løbet af den periode kan du blive udsendt som sprogofficer i op til 10 måneder.

Vil du have en civil karriere, kan dine sproglige kompetencer bruges bredt i mange brancher, fx i danske virksomheder med afdelinger i Mellemøsten.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til sprogofficer varer to år og omfatter en grundlæggende militæruddannelse, hvor du trænes i forskellige militære færdigheder samt et intensivt sprogforløb, hvor du lærer at tale sproget fra bunden.

Du lærer desuden om sprogområdets historie, religion og samfundsmæssige forhold.

Uddannelsens dele

Uddannelsen består af:

  • Grundlæggende militæruddannelse (fire mdr.): Du får en militærgrunduddannelse, hvor du lærer at fungere som instruktør, leder og vejleder for soldater
  • Basismodul (seks mdr.): Du får grundlæggende færdigheder og viden om sproget og den region, det tales i
  • Fortsættermodul (seks mdr.): Du får bl.a. mere viden om sproget, udvider dit ordforråd og udvikler færdigheder i at tale, lytte, læse og skrive sproget
  • Funktionsuddannelse (otte mdr.): Her lærer du bl.a. om militær sprogbrug, tolkning, skyttetjeneste, strategi og efterretningstjeneste

Efter uddannelsens afslutning gennemfører du et kursus, hvor du bliver forberedt til at blive udsendt til internationale operationer.

Uddannelsens sprog

Du undervises i et af følgende sprog:

  • Arabisk
  • Russisk

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Undervisning

Du undervises intensivt i lytte-, tale- og læsefærdighed og opnår færdigheder og viden inden for sproget og den region, hvor det tales.

Undervisningen omfatter også skriftlig oversættelse fra målsproget til dansk og omvendt.

Du lærer desuden at kunne tolke mellem det studerede sprog og engelsk i militære sammenhænge.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du ved uddannelsesstart:

  • Have en gymnasial eksamen
  • Have et gennemsnit på mindst 7, hvor du skal have taget sprogfagene på A-niveau og afsluttet med en karakter, som er middel eller derover
  • Være dansk statsborger eller have permanent opholdstilladelse

Du skal også være mindst 18 år ved uddannelsesstart, have normalt mørkesyn og være minimum 155 cm høj.

Andre krav

Du skal også:

  • Bestå en optagelsesprøve
  • Opnå sikkerhedsgodkendelse 
  • Opfylde basale helbredskrav 

Læs mere

Du kan læse mere om optagelsesprøven i afsnittet herunder.

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen til sprogofficer skal du igennem et optagelsesforløb, der består af:

  • Indsendelse af ansøgning
  • En række test

Hvis du på baggrund af din ansøgning og første test findes egnet til at gå videre, skal du bl.a. igennem følgende: 

  • En personlighedstest
  • Et telefoninterview med en psykolog
  • En afprøvning med bl.a. fysiske test, samtaler og en gruppeopgave 

Læs mere

Om optagelsesprøven til Forsvarets officersuddannelse

Uddannelsessteder

Den grundlæggende militæruddannelse foregår i Varde, mens tre øvrige dele af uddannelsen foregår ved Forsvarsakademiet i København.

Økonomi

Du får løn under uddannelsen. 

Læs mere

På siderne om de enkelte sprogområder på Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til sprogofficer og kan du læse mere:

Om lønvilkår

Fremtidsmuligheder

Når du er færdig med uddannelsen som sprogofficer, tegner du en kontrakt med Forsvaret på fire år som reserveofficer. I løbet af den periode kan du blive udsendt som sprogofficer i op til 10 måneder.

Civil karriere

Din sprogofficersuddannelse kan også bruges som springbræt til en karriere i erhvervslivet, eksempelvis som leder eller inden for HR.

Læs mere

På siderne om de enkelte sprogområder på Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til sprogofficer og kan du læse mere:

Om dine karrieremuligheder

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.