Pædagoguddannelsen er tilrettelagt med en indledende fællesdel samt tre specialiseringer, der retter sig mod hver sin målgruppe af børn, unge og voksne.
Man specialiserer sig i enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.
Der kan desuden udbydes valgfrie områder som fx:
- Kreative udtryksformer
- Natur og udeliv
- Sundhedsfremme og bevægelse
- Medier og digital kultur
- Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
- Social innovation og entreprenørskab
- Kulturmøde og interkulturalitet
Det enkelte uddannelsessted kan tilrettelægge enkeltfagsundervisningen med udgangspunkt i de enkelte fag eller i tværgående emner, temaer og problemstillinger.
Læs om professionsbacheloruddannelsen i artiklen Pædagog.
Undervisningen kan tilrettelægges som foredrag, holdundervisning, projektarbejde og værkstedsarbejde mv. Se eventuel holdinformation.
Enkeltfagene kan udbydes af professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.