kandidatuddannelse i Lægemiddelvidenskab
Kandidatuddannelse

Pharmaceutical Sciences

På kandidatuddannelsen lærer du at udvikle og fremstille lægemidler samt løse komplekse lægemiddelrelaterede problemstillinger.

Fakta

Navn:
Pharmaceutical Sciences
Andre betegnelser:
Lægemiddelvidenskab
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du har fag inden for farmakologi, medicinalkemi, biokemi og molekylær biologi samt undervisning i medicinske fag.

Du lærer både at arbejde med selve fremstillingen af lægemidler og med interaktionen mellem samfund, forbruger og lægemidler.

Som færdiguddannet kandidat vil du kunne bestride stillinger inden for forskning og undervisning. Du har også mulighed for at få job i medicinalindustrien og den kemiske industri.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen udbygger du den faglige viden og kunnen, som du har opnået gennem din bacheloruddannelse.

Du vil få tværfaglige og metodiske kvalifikationer, der gør dig i stand til at identificere og løse komplekse lægemiddelrelaterede problemstillinger, som fx virkninger og bivirkninger af nye lægemiddelprodukter.

Fagpakker

Uddannelsen er opbygget af obligatoriske og valgfrie fag og indeholder tre overordnede fagpakker:

  • Drug Discovery, som er betegnelsen for den fase, hvor man er på jagt efter nye lægemiddelstoffer. Det drejer sig om at opdage eller syntetisere nye kemiske forbindelser og kortlægge deres virkning i både dyr og mennesker.
  • Drug Development, hvor du ved hjælp af kendskab til stoffers kemi, deres interaktion med kroppen, deres nedbrydning og deres udskillelse lærer at designe lægemidler, der frigiver den rette mængde stof i rette tid og sted i kroppen. Her er analytisk kemi en integreret del af arbejdet.
  • Medicines and Society, der handler om lægemidlers rolle i samfundet og godkendelse på det danske marked, hvilket bl.a. kræver dokumentation på virkning gennem kliniske forsøg.

Du har mulighed for at sammensætte din uddannelse, så den passer til dine interesser.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Pharmaceutical Sciences.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, laboratoriearbejde og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Københavns Universitet (ku.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Københavns Universitet (ku.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Pharmaceutical Sciences foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kandidat vil du have jobmuligheder inden for biotek-, medico- og medicinalindustrien, den kemiske industri, i sundhedsvæsnet og i fx lægemiddelstyrelsen.

Du har også mulighed for at arbejde med forskning og udvikling af ny medicin.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information