kandidatuddannelse i It og sundhed
Kandidatuddannelse

Sundhed og informatik

Du lærer at designe, udvikle, implementere, evaluere og lede it-baserede projekter inden for området sundhed og omsorg.

Fakta

Navn:
Sundhed og informatik
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer på uddannelsen, hvordan man udvikler og implementerer innovative digitale løsninger, der hjælper brugerne. Det kan fx være elektroniske patientjournaler eller andre digitale løsninger til brug på sygehusene eller til borgeren i eget hjem.  

Som færdiguddannet kan du fx arbejde med udvikling, implementering og drift af nye it-løsninger inden for sundheds-it, sundhedsteknologi eller velfærdsteknologi. Du kan få job både i det private erhvervsliv hos leverandører eller i det offentlige på fx hospitaler eller i kommuner.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du udbygger din viden fra bacheloruddannelsen inden for kerneområderne menneskekroppens funktioner og sygdomme, data og datahåndtering samt servicedesign, innovation og projektledelse. 

Du lærer at analysere og kortlægge arbejdsgange i udviklings- og forandringsprocesser og at rådgive de involverede aktører. Du lærer også at designe systemer og værktøjer til brug i processerne og finde frem til fælles digitale løsninger til gavn for både patienter, personale og samfund.

Emner

Undervisningen omfatter emner som fx:

  • Patientforløb, diagnostik og behandling
  • Medicinsk teknologisk innovation og samfund
  • Brugerdesign
  • Registeranalyser af epidemiologiske data
  • Sundhedsteknologi
  • Implementering og evaluering

På tredje semester har du mulighed for at fordybe dig i valgfag.

Undervejs i studiet får du mulighed for at arbejde med det teoretiske indhold i erhvervsrelevante sammenhænge, samtidig med at du får indsigt i dine karrieremuligheder.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.san.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og mere selvstændigt arbejde, der ofte vil være gruppebaseret.

Uddannelsen sker i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Udlandsophold

Der er mulighed for studieophold i udlandet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Københavns Universitet (ku.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Københavns Universitet (ku.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i sundhed og informatik foregår i:

KU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Sundhed og informatik

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet har du jobmuligheder inden for udvikling, design og rådgivning omkring implementering af it-løsninger til brug i hjemmet eller på sygehuse.

Du kan også arbejde som konsulent i private konsulenthuse eller medicinalvirksomheder, eller du kan arbejde som udvikler eller forsker både inden for den offentlige sektor og i private virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information