Kandidatuddannelse

Uddannelsesvidenskab

På kandidatuddannelsen lærer du, hvordan man skaber livslang læring samt bedre og bæredygtige uddannelser, institutioner og arbejdspladser.

Fakta

Navn:
Uddannelsesvidenskab
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du får viden om pædagogiske og uddannelsesmæssige praksisser, organiseringer og politikker, som gennemsyrer samfundet og den samfundsmæssige udvikling.

Du lærer om og får erfaring med at arbejde kritisk og konstruktivt med uddannelse bredt forstået. Du bliver klogere på, hvordan uddannelsesområdet tænkes og styres politisk, og hvordan organisationer er læringsarenaer. 

Som færdiguddannet vil du typisk starte som uddannelseskonsulent eller inden for HR. Du har fx jobmuligheder inden for organisationers uddannelses- og ledelsesudviklingsenheder, ministerier, uddannelsesforvaltninger og NGO’er.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsesvidenskab handler om pædagogiske og uddannelsesmæssige praksisser i samfundet, nationalt og globalt, såvel som i form af læring og udvikling i arbejdslivet og af organisationer.

Emner

Uddannelsen følger tre spor: 

  • Et spor, der har fokus på udvikling og ledelse af mennesker og organisationer. Du lærer at analysere private virksomheder og offentlige institutioner som læringsarenaer. Livslang læring, arbejdspladslæring, konflikter og innovation er nogle af de emner, du dykker ned i
  • Et spor, der har fokus på forvaltning og styring af uddannelse og læring. Du lærer om offentlig forvaltning og styring inden for uddannelsesområdet i lyset af samfundsmæssige forhold og politiske tiltag på kommunalt, statsligt og internationalt niveau
  • Et spor, der giver dig de metodiske kompetencer du har brug for. Det er fx kvalitative og kvantitative metoder samt evaluering og måling af læring og udvikling

Analyse og evaluering

Du lærer at forholde dig kritisk til viden, færdigheder og kompetencer inden for det uddannelsesvidenskabelige felt og at udføre og kritisk kvalitetsvurdere analyser, evalueringer og målinger.

Titel

Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver den akademiske titel cand.soc.

Undervisning

Som studerende på uddannelsen møder du en række forskellige typer af undervisning (forelæsninger, workshops, praktiske øvelser, studenteroplæg, kollektiv vejledning og projektarbejde).

Fælles for dem alle er, at uddannelsen arbejder med at fremme aktiv deltagelse og kritisk stillingtagen, så du som studerende skaber en solid faglig profil og identitet som uddannelsesvidenskaber. Du skal regne med en høj grad af individuel forberedelse og arbejde i studiegrupper. 

Praktik

Du har på 3. semester mulighed for at vælge et projektorienteret forløb i form af et praktikophold.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Aarhus Universitet (au.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aarhus Universitet (au.dk)

Uddannelsessteder

Uddannelsen udbydes både i København og Aarhus.

Læs om 

Uddannelsen i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet (au.dk)

AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Uddannelsesvidenskab

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet vil du typisk få job i private og offentlige organisationers uddannelses-, ledelses- og organisationsudviklingsenheder.

Du kan typisk arbejde med politisk betjening på uddannelsesområdet fx i ministerier, uddannelsesforvaltninger og NGO’er. Du kan også arbejde med udvikling af mennesker og organisationer i offentlige og private virksomheder (HR) eller i virksomheder, der beskæftiger sig med evaluering og akkreditering af uddannelser.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information