I løbet af uddannelsen arbejder du med begreber som sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation (lindring af lidelser, der er forbundet med en livstruende sygdom) samt brugerdreven innovation og teknologi relateret til klinisk sygepleje.
Uddannelsen kvalificerer dig til innovativt at udvikle og forandre samt evidensbasere og styrke klinisk sygepleje.
Fag
Du undervises i bl.a. følgende fag:
- Klinisk sygepleje - perspektiver og tilgange
- Sundhedsjura
- Epidemiologi og biostatistik
- Sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk sygepleje
Uddannelsen er opbygget af tre hovedområder, en valgfagsperiode og et speciale. De tre hovedområder udgøres af det sygeplejevidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det forskningsmetodologiske spor.
Erhvervskandidatuddannelse
Syddansk Universitet (SDU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.
Læs mere
Erhvervskandidatuddannelse på SDU (sdu.dk)
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.cur.