Uddannelsen er en retning på den pædagogiske diplomuddannelse. Du specialiserer dig inden for anvendt scenekunst.
Retningen giver dig kompetencer til at planlægge og afvikle drama- og teaterpædagogiske forløb til både børn, unge og voksne. Derudover får du også praktiske færdigheder ift. at håndtere scenografi, lyd og lys.
Opbygning
Retningen består af:
- To obligatoriske moduler (15 ECTS)
- Mindst to retningsspecifikke moduler (min. 20 ECTS)
- Evt. valgfrie moduler (maks. 10 ECTS)
- Et afgangsprojekt (15 ECTS)
Du skal vælge mindst to retningsspecifikke moduler og skrive projekt inden for anvendt scenekunst.
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Retningen kan udbydes af:
- Den frie Lærerskole i Ollerup i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Københavns Professionshøjskole
Titel
En fuld diplomuddannelse giver titlen Diplom i Pædagogik. Anvendt scenekunst.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education. Applied Performing Arts.