To studerende læser til eksamen sammen
Kandidatuddannelse

Psykologi

På psykologistudiet lærer du at forstå og tolke menneskets måde at tænke, føle og handle på i relation til andre individer, grupper og organisationer i et samfund.

Fakta

Navn:
Psykologi
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På kandidatuddannelsen arbejder du videnskabeligt med faget og øver dig i at bruge det, du lærer, i praksis.

Uddannelsen belyser forskellige psykologiske problemstillinger, som du lærer at tage stilling til gennem teoretisk og metodisk orienteret undervisning.

Som færdiguddannet kan du bl.a. arbejde inden for social- og sundhedsområdet. Du kan også arbejde som praktiserende psykolog eller blive ansat i private virksomheder, hvor du kan arbejde med personaleudvikling, evaluering og samarbejde. Der er endvidere mulighed for at undervise og forske.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

– vis indhold

På uddannelsen lærer du om teorier, der beskæftiger sig med menneskets bevidsthedsliv og erkendelse, den menneskelige personligheds struktur og udvikling, psykiske vanskeligheder, lidelser og livskriser.

Du lærer også om interaktionen mellem det enkelte menneske og andre mennesker og samfundet.

Fag

Kandidatuddannelsen indeholder undervisning i fag som fx:

  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Klinisk psykologi
  • Pædagogisk psykologi
  • Kognitions- og udviklingspsykologi
  • Neuro- og informationspsykologi
  • Social-, udviklings- og integrationspsykologi

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver på KU, SDU, AAU og AU den akademiske titel cand.psych. Med en cand.psych.-titel har du ret til at kalde dig psykolog.

Undervisning

– vis indhold

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, kurser og mere selvstændigt projektarbejde, som ofte er gruppebaseret.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

– vis indhold

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

– vis indhold

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

– vis indhold

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i psykologi foregår i:

 

KU, SDU, AAU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Psykologi

Økonomi

– vis indhold

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

– vis indhold

Hovedparten af psykologer er ansat i offentligt regi, hvor de udøver forskellige former for behandlings-, rådgivnings-, evaluerings- og undervisningsarbejde. En del cand.psych.'er arbejder som privatpraktiserende psykologer.

Psykologer kan også finde ansættelse på det private arbejdsmarked som konsulenter eller i virksomheders uddannelses-, personale- og vidensafdelinger. 

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

– vis indhold

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

In­gen re­le­van­te ar­ran­ge­men­ter til den­ne ud­dan­nel­se

Som psy­ko­log sty­re­de Mai Britt mod sy­ge­hus­væs­net. Her bli­ver hun hele ti­den min­det om sine...

Et op­hold i ud­lan­det kan styr­ke dine fag­li­ge og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer.

Se job ud fra in­ter­es­ser, og få in­spira­tion til dit valg af job og ud­dan­nel­se.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være op­mærk­som på, in­den du væl­ger.

Zoom ind og sam­men­lign ud­dan­nel­ser.