Uddannelsen omfatter områderne binderi, plante- og branchekundskab. Inden for hvert område undervises i forskellige emner.
Praktisk og teoretisk binderi, bl.a.:
- Binderiets arbejdsmetoder, værktøj, hjælpemidler og teknikker
- Kendskab til planlægning og udførelse af en binderiopgave på tid og inden for en økonomisk ramme
- Kalkulering og prissættelse af selvfremstillet binderiarbejde
- Farvesystemer og farvelære
- Forskellige planters, blomsters og materialers former, strukturer og teksturer
- Binderiøvelser ud fra den lærte teori
Plantekundskab:
- Kendskab til en række potteplanter, afskårne blomster og frilandsplanter
- Grundlæggende metoder og principper for vækst og pasning af planter og snitblomster
- Planter og afskårne blomsters holdbarhed
- Kundebetjening ud fra plantekundskab
Branchekundskab:
- Grundlæggende kendskab til blomsterbranchen
- Forbrugerprofiler, trends og livsstil
- Afsætningsmuligheder i forhold til målgrupper m.m.
- Prisfastsættelse
- Indretning, varepræsentation og markedsføring
- Personligt salg og telefonservice
Nogle skoler udbyder uddannelsen i moduler, som kan følges over en længere periode med pauser imellem.
Uddannelsen foregår på Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde i Roskilde og på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder ved Århus.
Eksamen
Hvert fag afsluttes med prøve. Du får et samlet uddannelsesbevis.